Hej igen.

Hermed nyt fra det Iberiske kontignent. Vi beklager at der er gået lidt tid siden i sidst har hørt fra os,men som det følgende indlæg forhaabentligt vil give indsigt i, har vi været udsat for lidt af et par begivenhedsrige uger.

San Jose d. 16/9 - 22/9

Det er efterhånden ved at blive en vane at, vi i sidste øjeblik skifter planer og kører et helt andet sted hen end vi ellers har plamlagt.Det er som omPhoenix har sine egne planer. Planen var at vi skulle til Peniscola, for derefeter i mageligt tempo bevæge os nordpå mod Barcalona. Vi besluttede i sidste øjeblik at vende snuden endnu mere sydpå. Målet var Almeria hvor vi ville undersøge noglealternative selvstyrrende samfund. På vejen dertil slog vi et smut forbi Benidorm for at gå i Mundumar, en stor delfin og søløvepark med dyr fra havene omkring os. Det var meget gennemført og en stor oplevelse for drengene. Der var også delfinshow,nu med vandgymnaster(se billederne). Herefter, hen under aftenen påbegyndte vi en 400 kilometers tur til Almeria området.

I Phoenix tager en sådan tur vel omkring 6½ time inclusiv madpause. Hun kører bedst efter et par hundrede kilometers kørsel,først da er hun rigtig varm. Status er iøvrigt på daværende tid at hun kun har mistet ca. 15 ml. olie. Det har endnu ikke væretnødvendigt at hælde hverken vand, bremsevæske eller anden form for væske på hende, så det går på den front rigtigt godt. Kilometer tælleren står på 137500 km(Start 134000). Og tingene funker bare.....endnu.
Vi ankommer i løbet af natten til San Jose, en mindre by som ligger i Cabo de Gata - naturreservatet. Området minder mest afalt om en ørken skabt af vulkaner, der har formet landskabet så især kyststrækningen er udformet med spetakuløre formationer afbrudt små vige(strande) hvoraf mange er ufremkommelige med bil. Uden for natur reservatet er Almeria ikke noget at skrive hjem om. Mange hundrede kvadrat km. vulkansk landbrugs jord er overdækket af hvidt plastik som har til hensigt at holde på fugten. Her bliver nemlig dyrket frugter og grønsager på fulde tryk.Almeria distriktet har en af Spaniens største frugtindustrier, for her er virkelig tale om industri. Virkeligt surrealistisk at se en hel verden dækket til af plastic. Der er dog en grund til denne indpakning. Almeira området er det kystområde i Spanien hvorder falder mindst regn.
Fra San Jose ser du dog ikke noget til denne industri, da den ligger midt naturparken. Byen opstod i ca. 1950, da der blev anlagt en havn. Campingpladsen vi boede på hed Tau camping og havde eksisteret siden 1980 hvor en gruppe unge mennnesker fra Madrid slog sig ned og lavede pladsen, og her har de så været siden. Vi talte en del med fyren der styrede restauranten, og han fortalte os hele historie om hvordan det startede og var meget sød med bl.a.tips om andre rejsemål i Spanien, han hed iøvrigt Pepe. Det var et sted med en meget fredfyldt og god atmotsfære. Desuden vrimlede det med rastafarier. Senere fandt vi ud af at der sommeren igennem bliver afholdt den ene reggaefestival efter den anden i omraadet. Tiden i San Jose var på mange måder en tid hvor vi blev begavet med både selskab og gode vibrationer. Jane fik kontakter i Madrid til Spaniens eneste dramaskole for børn og unge mennesker. En af de bærende kræfter bag skolen, var i sin tid med til at lave campingpladsen og han(Javier) bruger nu somrene i San Jose og vinteren i Madrid på hans skole.Dette bekendtskab udløste en invitation til at bo i Madrid og se skolen. Dette er nu blevet en del af vores fremtidige plan. Udover de førnævnte mødte vi Borkja og Anna, et tysk-spansk par som vi havde nogle lange gode, og berigende samtaler med. Vi stødte også på par fra Holbæk. De var enormt søde, og vi håber deres hjemtur over Pyrenærerne gik godt...? Redo og Hanne var på ferie med telt igennem Europa efter "vi kører efter vejret"-princippet, og var på forunderligvis også havnet i San Jose. Jeg tror begge familier var en smule forundret over at se andre nordboere i dette område. San Jose er iøvrigt en smuk lille badeby,der endnu ikke er vokset sig stor med kæmpe hotelkæder som f.eks. Benidorm, som med sine skyskrabere mest af alt skriger "kapitalismen længe leve"udover det af reklameskilte hærgede landskab der udgør turistmekkaet. Her er ca. 15 små restauranter, der hver især bærer præg af en meget ro-på attitude.1 supermarked, et par hostels 3-4 hoteller og så lidt mere. Turismen har dog også haft sit indtog her, hvor en stor del af de traditionelle hvidkalkede spanske huse tjener det ene formål, nemlig at blive lejet ud som "ferielejligheder" om sommeren. I forhold til de alternative samfund vi egentligt kom for at opleve, var det, som levende var blevet beskrevet til os, som paradis på jord - blot en flok Italienske og franske hippier, der havde occuperet en lille by, og som nu prøvede at skabe deres eget lille samfund. Det er altid en smule problematisk med besatte områder, hvem skal bestemme og hvordan kan en gruppe mennesker pludselig gøre krav på noget som er alle mands ret. Uanset de gode intentioner.

Det er ind imellem en sjov fornemmelse at rejse udenfor sæsonen. Jeg prøver altid at forestille mig dobbelt så mange turister, og ender så med at blive glad over at jeg er her netop nu. Følelesen af at være på det sydøstligste punkt i Spanien blot nogle 100 de km. fra Afrika beruser mig og jeg prøver ofte at skue ud over havet for evt. at få et lille blik af det afrikanske kontinent, selvom jeg ved der er for langt. I denne uge bliver det helt store hit for drengene: snorkling. Vi har fået opgraderet vores strandtaske så vi nu har hver vores snorkelsæt, med fødder og det hele. Drengene er ved at være gode til det.....Derudover maler vi og hygger os. Den sidste dag inden vi skulle afsted fra San Jose besteg August og jeg et lille bjerg (275 m.) som ligger lige ved byen. Det var god oplevelse og det var et par stolte drenge der trætte kom hjem.
ØV - ugen d. 22/9 - 25/9
Egentligt kunne vi være blevet i San Jose i endnu en uge, men vi var løbet tør for gas, så vi tog lørdag d. 22. september mod Almeira, en by på størrelse med Aarhus, for at købe en flaske. Dette var starten på det som vi siden har kaldt ØV-ugen.Det er faktisk ikke så nemt som det lyder, sådan at skaffe gas. En ting er at gas-adapterne er de samme i Spanien og Danmark(imodsætning til både Tyskland og Frankrig, der har helt deres egne systemer), men det store problem er at flaskerne, som ellers er fuldstændigt identiske, i Spanien er orange hvor de jo, som vi ved er gule i Danmark, dette betyder at man ikke bare kan bytte en flaske ud, men at man skal købe en helt ny. For at gøre dette skal man have et gas-certifikat - og det er ikke nemt at finde.Vi brugte hele dagen på at finde noget gas, men fik sidst på aftenen at vide at vi måtte vente til mandag. Vi fandt en campingplads udenfor Almeira, her tilbragte vi så 1½ døgn i et flue-helvede pakket ind i plastik(frugtindustrien). Endelig mandag,vi pakkede med højt humør Phoenix ned.Pludselig siger Jane:"hvad er der egentligt galt med udstødningen, skal den hænge sådan". Det yderste led af udstødningen var simpelthen knækket af.Nu var der to ting vi skulle have ordnet. .............6 timer efter. Vi er på vej mod Oliva hvor vi skal hente et brev fra Louise, vores kvinde på hjemmefronten. Intet kunne lade sig at gøre i Almeira. Vi måtte køre ca. halvtreds km. vestpå for at købe et nyt udstødningsled, hvorefter jeg skiftede det i vejkanten. Her fik vi også at vide, at vi var nødsaget til at køre til Murcia eller Malaga for at købe en gasflaske. Begge byer ligger mere end 200 km. fra Almeira. Derfor kører vi til Oliva som ligger nord for Murcia, hvor jeg også har hørt at man kan købe gas. Vi sover uden for campingpladsen i Oliva den nat. Dagen derpå bliver endnu en prøve i spansk mananamentalitet, men sidst på eftermiddagen kører vi videre med gas og certificat og hele pivtøjet. Vi beslutter os for at nå Peniscola hen mod aftenstid. Vi vil dog lige tage et smut forbi Valencia for at få noget at spise og se kunstparken med det fantastiske operahus m.m..............

Vi parkerer på en stor offentlig parkeringsplads, og er væk lidt over en time, hvorefter vi vender tilbage til en Phoenix, med åbne døre og fuldstændigt endevendt.Alt af værdi er blevet stjålet. Vi græder og knuser, og følesen af evigt uheld, er svær at komme udenom. Vi tilbringer 6 timer på politistationen, med rapportskrivning o.s.v. .Hen på natten forlader vi Valencia for aldrig at komme tilbage. Ud på natten ankommer vi til Peniscola hvor jeg trods træthed ikke får lukket et øje. Her er vi så nu. I hører nærmere..........