SPANIEN San Sebastian og Pyrenærene

Hej igen

Tak for kommentarerne, det er dejligt at høre fra jer!

Denne gang er det Jane der skriver lidt om vores første tid i Spanien.

Jeg har for 11 år siden besøgt byen San Sebastian og husker den som en fantastisk smuk, og på samme tid en afslappende by at være i. Efter den smukke køretur langs kystvejen ind til byen(d. 29/8 - d. 2/9), med atlanterhavet buldrende på den ene side og de bløde Pyrenærer på den anden, samt den kæmpemæssige jesusfigur frontalt ind, ankom vi til " min" gamle campingplads Igueldo. I andet gear op ad den hidtil stejleste stigning og så var vi der..
En hyggelig terrasse camping, med både unge rygsæksrejsende og ældre kulturturister, campingfreaks og vildmarksdyrkere. Her var plads til at slappe af, få lavet en ordentlig camp, holde skole osv.
Drengene fik slået legeteltet op og var glade for den ekstra legeplads. De elsker ellers deres bittesmå værelser på hemsen i fønix, de er sirligt indrettede med flotte opstillinger.
To gange, vovede vi at tage den offentlige bus ned til San Sebastian, det gik i turbofart ned ad bjerget, med hårnålesving og mange passagerer. Drengene syntes det var spændende og ligesom tivoli.
I byen travede vi mange kilometer, og drengene faldt ind i byrytmen, og klarede det hele så fint Et par svømmeture i atlanterhavet blev det også til, og August prøvede sit bodyboard, men der var for vilde bølger og han måtte mod sin vilje give op. Vi fandt også karruseller, mimeartister, legepladser, fortovsrestauranter osv. En super byoplevelse, og et godt sted at begynde vores Spaniens rejse.
Efter lidt rejseudveksling med to spanske herrer, et makkerpar bosiddende på Ibiza, fik Jesper et par gode tips, om nogle gode naturcampingpladser på vejen tværs igennem Pyrenæerne. Makkerparret havde en dejlig væremåde og virkede så flinke, at vi besluttede at følge deres råd, og så pakkede vi endnu en gang Føniks. Lidt sommerfugle i maven, nu skulle vi for alvor igennem Pyrenæerne, godt nok næsten for foden af dem, men alligevel, lige ved siden af, og nogle steder på ruten ligger der toppe som er 1700 - 1800 meter. Here we come...

Drengene nyder kørelivet. Game boy, sjove restesteder, motorens brummen, en sælsom form for harmoni. Kun os fire, et frirum hvor vi flytter os, der bliver snakket og tænkt meget under de til tider lange ryk.

Navarra og Aragon provinserne(d. 2/8 - d. 5/8) :

På en dag nåede vi hele vejen til Jaca, en gammel aragonsk kongeby, med et meget specielt kloster og en meget velbevaret 1000 tals borg.
Men inden vi nåede så langt, gjorde vi holdt i Navarra, ved et kloster : Monasterie de leyre, et 1000 tals benediktiner kloster. Vi røg tilfældigvis med i en spansk rundvisning, hvilket ikke gjorde det hele mere spændende. Jeg må ærligt indrømme at jeg følte mig lidt ansvarlig for det lidt kedelige valg, da jeg havde insisteret på et besøg. Drengene klarede det okay, fandt to spanske drenge, og legede vildere og vildere rundt i krypten, indtil en meget seriøs spansk mand tyssede hjælpsomt og bestemt på dem. Da vi kom op i selve kirken blev vi næsten kvalt, der var den ondeste tykkeste røgelse, samt det hårdeste spartanske look, der var en heftig maskulin power på stedet, og vi ville alle fire gerne ud igen. Så spiste vi en ordentlig omgang frokost og kørte videre..

Ikke langt derfra lå en kunstig opdæmmet turkisblå bjergsø. Her gjorde vi holdt, og drengene og jeg gik ned for at bade. På en eller anden forunderlig måde var jorden porøs og meget svær at gå på, vi kæmpede bravt videre og nåede også ned til søens bred. Her kunne vi ikke løfte vores fødder fra et lerbad af mudder, og vi måtte opgive og kæmpe os tilbage, ak ja sådan er livet også.
Sent om aftenen ankom vi til Jaca, hvor vi kørte op til den anbefalede campingplads. Et meget smukt sted, roligt og med en sød campingchef og familie. Billig restaurent, og bjerge på begge sider af pladsen, og med en fantastisk udsigt over Jacaby.
De par dage vi var i Jaca nød vi. Der blæste godt nok en lidt inaverende sær vind igennem bjergene, men vi kunne se ørne og mus, samt bjerge der bogstavligt talt forsvandt i skyerne. Stedet var meget børnevenligt, med et dejligt legehus, med en masse legesager i. I Jaca gik jeg alene hen for at se en gammel katedral. Her blev jeg især begejstret for en stor Jeanne D`arc statue og et stort billede af Jesus der er blevet taget ned af korset, og Maria Magdalena sidder og holder ham.
Dejlig rolig oplevelse. Jesper og drengene gik istedet på museumsbesøg på den gamle borg. Her så de tinsoldater fra alle verdenskrigene og Spaniens krige, 30.000 ialt. Borgen er den eneste borg i verden som aldrig er blevet erobret, og står derfor særlig flot idag. Dette besøg gjorde stort indtryk på drengene, og de snakkede som to papegøjer bagefter. En tur på legepladsen og så hjem til lejren.

I skolen går det rigtig godt nu. August skriver og øver de små bogstaver, ordlydstræning og ordskrivning. Vi læser en masse, og specielt " Mustafas kiosk ", er et kæmpehit, han kan den allerede udenad, og Sofus er også godt på vej. August er vild med matematik, og han kan lave flere sider om dagen, jeg er imponeret. I det hele taget synes jeg at børnene (og de voksne) er ved at falde mere og mere ind i rejselivet- De er et par seje drenge.

Efter et par gode dage i Jaca besluttede vi os for at køre videre sydpå imod Murillo de Gallego. På vejen dertil besøgte vi endnu et kloster, denne gang et erimitkloster fra 800-tallet. Monesterio Juan de la Peña. Historien fortæller: En ung aragonsk adelsmand var på jagt efter vildsvin i bjergene og så det smukkeste hvide dådyr. Han satte efter dådyret. I den vilde jagt røg hesten og han selv ud over en skrænt. Som ved et mirakel landede hesten med rytter foran en enebohule. Juan mente han havde været vidne til et mirakel, tog tilbage til Jaca, solgte alle ejendele, tog derefter tilbage med hans bror Felix og grundlagde klostret. Klosteret er beliggende, nærmest bygget ind i bjergsiden, og man kan kun forestille sig hvor umuligt det har været at finde. Det var en rigtig god og spændende oplevelse.

Ved aftentide ankommer vi efter 2 timers kørsel, parralelt med den smukke Gallego floden til Murillo de Gallego. Det rene indianerlandskab med rødlige lodrette klippeformationer, som lyste rødt som kobber ved solnedgang. Et mekka for frilluftselskere. Her kunne man klatre, rafte og paraglide etc. Vi boede på en umiddelbart afslappet, ret flippet campingplads, men med en fransk drukmås til campingchef. August og Jesper prøvede at sejle i doppeltkajak ned af hvad man vist godt kan kalde en vild flod. August var med sin dragt, hjælm og vest - stolt som en pave. Drukchefens galskab kuliminerede allerede første aften, hvor han selv og hans kone under stor fanfare servede en stor bakke fuld af reklametingeltangelgaver til drengene, som nærmest troede det var juleaften. Næste dag havde selvsamme campingchef en dårlig dag. Da vi checkede ud råbte og skreg han "merde,merde,merde" som en vanvittig med to store schæferhunde i baren, derefter snød han os for 20 Euro. Han var åbentbart ked af at vi rejste. Oplevelsen af psykochefen, rystede os sjovt nok rigtigt godt sammen som familie. Videre til Valencia

Det var det for denne gang.

Kærlig hilsen
Da´ Krings