Portugal

Tilbage til fastlandet

Den 16. januar ankom vi med fly til Malaga efter en dejlig tid paa Gran Canaria. Vi var alle spaendte paa at gense Phoenix, men var forberedt paa at bruge nogle dage paa at goere hende koereklar igen. Vi lejede en bil og satte kursen imod Tarifa hvor vi tidligere havde haft saa dejlig en tid. Vi blev her en 4-5 dage og det blev blandt andet til en udflugt til Gibraltar hvor vi saa aber, forsvarsanlaeg og en meget smuk drypstenshule. Det var sjovt for drengene at opleve de "fraekke" Gibraltaraber leve i fri natur og der blev grint meget da Jesper blev angrebet af en ung abe som efterfoelgende blev heftigt irettesat af en "aeldre". Drypstenshulen var en stor oplevelse og isaer hulens historie optog os. Den var bl.a. blevet brugt som skjulested og felt-hospital under adskillelige krige. I hulen var der ogsaa fundet rester af 10000 aar gammelt liv..........underligt, med et lille England i Spanien, men drengene var glade for et nyt stempel i passene.
Phoenix havde lidt en lille smule under den to mdr. lange parkering i Tarifa og maatte en lille tur paa vaerksted for at faa skiftet koblingskabel og ordnet forvarmeren. Efter dette var vi igen klar til at komme paa landevejen igen denne gang med retning Portugal og her Lissabon hvor vi senere skulle faa besoeg af vores gode venner Rasmus og Anton.

Marokko og Gran Canaria

Efter kolde aftner og naetter i camperen, besluttede vi at drage sydligere. Vi ville ogsa gerne vise drengene en helt anden kultur og derfor faldt valget pa Marokko. Vi tog faergen fra Tarifa til Tanger, lod camperen opmagasinere pa vores campingplads, pakkede rygsaekkene ( de var tunge ), og sa var vi kommet til Marokko. Vi moedte med det samme en af de lokale turistguides og blev toerret mildt et vist sted. Det var dog interessant at se berberbageri, traditionelt berber apotek og ikke mindst en charmerende og meget dygtig taeppehandler, ak ja. Vi matte naesten omgaende sende en pakke til DK. Vi var kun et dogn i Tanger, herefter tog vi med bus og tog til en meget smuk fisker / badeby, Essaquiera. Her lejede vi en lejlighed af en fattig familie midt i medinaen. Drengene fik en gevaldig en pa opleveren, de sa tiggere, tildaekkede kvinder, maend med snabelsko og turban. Lyde og lugte var anderledes, og langt de fleste mennesker var soede og snakkede og legede med dem. Der var en masse hustleri, fattigdom goer desperat og det blev noedvendigt at sige kraftigt fra flere gange. Vi ville paa hotel de sidste tre dage i byen og flyttede med alle vores ting pa en traekvogn fort af en kyndig traekvognsmand i kittel. Drengene fik lov til at sidde pa toppen af bagagen igennem byen, de var vildt stolte. Da vi ankom til hotellet, fik vi besoeg af vores fattige udlejer fra foer, hun kom med vores kamera, som vi havde glemt. Hun ville ikke have noget som findelon, velsignede os og sagde farvel. Sadan oplevede vi flere gange overvaeldende gaestfrihed og hjaelpsomhed, faktisk en kontrast til Spanien som jo ogsa er et dejligt varmt land. Efter Essaquiera, tog vi bus og tog til Cassablanca, Marrakesh og Agadir. Det var i Agadir at vi fandt et super dejligt hotel og roen til at blive i to uger. Jesper havde foedselsdag d.5.dec, og hvad sku man ellers lave pa sin foedselsdag i Marokko, end at ride to timer pa dromedar. Drengene var helt vilde, de glaedede sig virkelig meget. Det blev ogsa en rigtig fin oplevelse, Sofus og Jane red pa en hun dromedar, som hed Harmonika. Jesper og August red pa en han som hed Herman, den drak bade cola og fanta, og rygtet sagde at den ogsa godt kunne lide whiskey. Det var en superdag med laekker mad og endnu en stor oplevelse i rygsaekken. Vi begyndte dog at savne bade og strandlivet igen, sa vi undersoegte mulighederne for at komme ud til de Canariske oer. Fra Agadir var den billigste mulighed at rejse videre med fly. Som sagt sa gjort. Fra Agadir tog vi tidligt om morgenen med bus til Marrakesh og derfra videre med fly til Las Palma. Busturen boed paa lidt af en oplevelse for Jane, som var den eneste der ikke sov da bussen passerede et meget voldsomt trafikuheld, med mange doede i vejsiden.

Vel landet i Las Palma lejede vi en bil i 3 dage for at finde en lejlighed/hus hvor vi kunne slaa os ned i ihvertfald for en maaned. Foerste dag boed dog ikke paa nogle muligheder, saa vi endte med at bo paa hotel i Las Palmas. Naeste morgen stoedte vi ind i en aeldre svensk dame som anbefalede at vi tog til den lille fiskerby Argainegain(igen-igen) paa den sydlige kyst. Hun kendte nogle der som ville udleje en lejlighed, og hun fortalte at byen ikke var naer saa "turistet" som mange af de andre badebyer i naerheden. Vi koerte direkte til Argainegain og faldt med det samme for byen. Der var en rigtig god "easy-going" stemning i byen og ellers alt hvad man kunne faa brug for af indkoeb, strand m.m.
Vi opsoegte hende der ville leje en lejlighed ud, men hun var desvaerre ikke til at traeffe, saa vi endte med via en Norsk ejendomsmaegler at leje et rigtigt dejligt byhus, 30 sek. fra stranden. Det er et rigtigt hyggeligt hus; smalt, men med mange etager. 53 trin er der fra stueetagen til tagterrassen paa fjerde sal, hvor vi havde en fantastisk udsigt over fiskehavnen, og Atlanterhavet. Huset ligger som I naesten kan forestille jer ikke i et stort turistkompleks, men derimod meget lokalt i et smalt straede, og med lokale naboer klods op ad huset. Naboerne havde heldigvis boern, og isaer Gustavo paa 5 aar og Judima paa halvandet blev naermest en del af familien i den maaned. Ellers var der spansk musik, raaben, og saxofonspil som lydkulisse i al den tid vi var her. For nogle ville det maaske have vaere for meget men vi noed det faktisk i fulde drag, og foelte til sidst huset og naboerne som vores andet hjem. Vi fokuserede mest paa samvaeret med drengene, og det blev til rigtig meget strand og hygge i huset .August kom ind i en mere fast skolerutine, han laeser fint nu, og er blevet dygtig til matematik. Ogsaa Sofus har vaeret i brumbasseskole, hvor han har laert at skrive sit navn, og tage toej paa "hurtigt" m.m.
Vi har ogsaa vaeret en tur oppe i bjergene hvor vi saa Rogue Nueblo som er den anden hoejeste bjergtop paa Gran Canaria. Oen har en fantastisk smuk natur og det er bestemt vaerd at se det mindre turistede G.C. inde i landet.
Julen blev fejret med pom og pragt, med plastikjuletrae, ris a la mente og gaver. Der manglede ikke noget og vi havde wen fantastisk aften. 1. juledag overraskede vi drengene med en tur i et kaempe vandland. Sjovt med ogsaa en smule koldt.
Imellem jul og nytaar fik vi Janes bror Jens og hans kaereste Gitte. Vi havde nogle dejlig dage med delfintur(spaenende, og smukt at se delfiner i deres naturlige omgivelser) og dejlige dage ved stranden og i huset. Det blev ogsaa til en tur i Sioux City, et Cowboyland som var vaesentlig bedere end det vi var i paa vejen til Alpujarra med Jeppe i sin tid. Her var stunts, shows og vi foelte os vis alle som indianere og cowboydere for en dag. Nytaars aften var meget hyggelig og endte med kortspil til den lyse morgen. Naah-ja saa oplevede vi at blive taget som gidsler af en fuld kineser som lukkede os inde med fyrvaerkeri...!!!!!!!!

Nu gaar turen paa mandag d. 14 jan. saa tilbage til camperlivet vi flyver til Malaga og tager derfra videre Tarifa. Vi glaeder os til at se Phoenix igen. Planen er at vi kun bliver et par dage i Tarifa hvorefter vi rykker til Portugal hvor vi for besoeg af vores gode venner Rasmus og Anton d. 25. jan. For de voksne har der yderligere vaeret fokus pa velvaere og sundhed. Der har vaeret svomning, traveture og ikke mindst diverse massager og healing hos vores dejlige naboshop, Healing hands. Jane har desuden gennemgaet forste del af reikihealer uddannelsen, og nyder den folelse af velvaere dette giver. Vi kan jo ikke komme udenom, at sadan en rejse ogsa betyder udvikling for os alle. August synes selv han knokler i skolen, og det er da ogsa sandt at han lige nu rykker sig meget rent fagligt, og foraeldrene har svaert ved at styre deres begejstring. Han laeser rigtig flot, og Sofus arbejder mere pa det praktiske plan, han oever sig i at tage sko af og pa, vasker op og skriver selv sit navn. Der er dog de fleste timer ren afslapning pa programmet, og vi far spillet krig og matador en hel del. Vi regner med at vende naesen mod DK i slutningen af marts / starten af april. Der skrives senere. Los Kringos.

Nyt og gammelt, hej igen( Det er Jesper der skriver)

Peniscola

Efter vores uheld i Valencia, skyndte vi os om natten videre til Peniscola 75 km. nord for Valencia. Vi havde fra Kent Bauer hørt om den lille badeby, med sin imponerende gamle bydel og borg som i sin tid er grundlagt af tempelridderne. Der var en meget speciel og venlig stemning i byen, og hele familien blev opslugt af byens spændende historie. Bl.a. har borgen i sin tid fungeret som exil for en af de tidligere paver.Vi brugte tiden til at komme os over Valencia, bade, se på flotte sandskulpture og i det hele taget bare hygge os. Det er, var en meget ubehagelig oplevelse at blive berøvet, så for at komme videre gav vi også Phoenix en ordentlig gang hovedrengøring.

Figueres

Efter dejlige dage i Peniscola besluttede vi os for at drage yderligere nordpå. Den lange køretur endte nord for Barcalona, i nærheden af Figuereshvor vi ville se det berømte Dali Museo de Teatro. Et gammelt teater lavet om til galleri og siden museum for velnok den mest psy-realistiske maler af dem alle Salvador Dali. Det var en kæmpe oplevelse, også for drengene...se billeder.

Efter Figueres var det blevet tid til at vende næsen imod Barcalona, hvor vores gode ven Jeppe ville komme forbi og rejse med i 2 uger.

"2 uger med Jeppe"

Vi hentede Jeppe i lufthavnen dag d. 16/10 kl. 19.00. Drengene var edderspændte, og hvor var det dejligt at se ham. De næste dage gik med byture til Barca hvor vi så masser af gadeteater og indsnusede den fantastiske stemming og liv som Barcalona byder på med det gotiske kvarter, Gaudibygningerne og den olympiske by. Bl.a. fik Jane lavet dreadlocks, dog uden at vide at hun ikke måtte gøre dem våde i 2 uger(mere om dem senere)Vi havde inden Jeppe ankom forsøgt at lave en plan for hvad der skulle ske imens han var her. Ret ambitiøst ville vi hive ham med rundt i det halve Spanien, så han udover at opleve Spanien også oplevede det at være på farten........
Efter et tre dage i Barcalona vendte vi næsen imod Cuenca, der med sin renhed, kilder og smukke natur skulle være et besøg værd.Og det var en utolig smuk by med en ret så unik natur. Cuenca er et klatreparadis og for lystfiskere finder man noget, af det bedste og reneste flodvand i Spanien. Desuden er den gamle by imponrende med alle sine antikke- og middelalderbygninger.
Sydpå skulle vi også, og målet var Alpujarradalen syd for Sierre Nevada. Vi havde fra tidligere bekendtskaber hørt at denne dal var spækket med kunstnere og "gode bjergfolk", samt at der over dalen hvilede særligt gode vibrationer. På vej sydpå så vi Danmark tabe i fodbold over Spanien i fjernsynet. Spanierne var ikke synderligt begejstret, men går vist generelt mere op i klubfodbold end landsholdet.
På vej til Alpujarradalen besøgte vi også et "mini-western hollywood". Det var en "forlystelsespark" lavet over gamle filmkulisser. Området er i mange år og især i 70'erne blevet brugt til filmkulisser over alskens spagettiwesterns. Fra "Once upon a time in the West" til "Indiana Jones 3". Spændende natur, og spændende hvis man er til spagettiwesterns, og så der vist ikke mere at berette om det sted.
På vej ind i Alpujarra kørte vi en hel dag igennem Sierra Nevada ad små snoede veje. Her oplevede vi at sidde fast i en byfest. Jeppe løb rundt uden for camperen for at få os dirigeret igennem. Til sidst sad vi fast og efter 8 mand forgæves havde forsøgt at løfte en BMW 20cm til siden så vi kunne komme forbi, dukkede "trafikchefen" op, en ældre herre med en fløjte,som mente vi sagtens kunne komme igennem, og med kyndig dirigeren, gjorde vi det umulige.Om det var Jeppe der med øjnene på hæftet på højdemåleren, eller Janes kyndige trafikteoretiske kunden: "opadkørende har forkørselsret", der gjorde udfaldet skal her være usagt. Ihvertfald endte vi hen på eftermiddagen I Trevelez, den højestbeliggende by på den Iberiske halvø. Byen ligger i en "dal" som fortsætter dybt ind i de højeste bjerge i Spanien. Fra Trevelez kan man på under en dag vandre til toppen af mere end 5 bjergtoppe over 3000 m. Desuden er det byen hvor de bedste skinker i Spanien bliver tørret da luftfugtigheden er næsten 0. Vi boede på en rigtigt smukt beliggende økologisk campingplads, drevet af en den dejligste søde familie. August og Sofus elskede de stejle bjergsider, og der blev klatret og skudt med slangbøsse til den store guldmedalje. Det blev også til en vandretur ind til "hjertet af Sierra Nevada"(det hed turen) for os alle fem. På tredie dagen planlagde Jeppe og jeg at vi skulle prøve at vandre op til "de syv laguner" i 3000 m. højde og hvis vi havde kræfterne derfra prøve at bestige det højste bjerg i Spanien"Mulhacen" i 3486 m. højde. Vi stod op kl. 6.30 smurte madpakker og pakkede hver en rygsæk, og så afgang. Vi nåede de 7 laguner omkring kl. 13.00 og kunne så indskrive os i de alpines klub. Herefter besluttede vi os for at fortsætte til "Mulhacen", selvom kræfterne var små og vi efterhåndenkunne maerke den tynde luft. Det havde de sidste par hundrede meter været utroligt hårdt, men også fuld af oplevelser.......bjerggeder, udsigter m.m.Da vi nåede 3200 meter måtte Jeppe give op, Han havde den sidste km. været tæt på a besvime et par gange. Han lagde sig ned på et underlag iført alt overskydende tøj, og jeg halvløb resten af vejen til toppen. Det var en utrolig oplevelse at stå på toppen af den iberiske halvø, med en udsigt........kan ikke beskrives.Vi var tilbage igen kl. 20.00 efter en lidt vild nedstigning, med tåge og tordenvejr. Trætte og tilfredse gik Jeppe og Jesper(på bjerget) tidligt i seng den aften.
Efter Sierra Nevada var det blevet tid til et besøg i Spaniens religiøse hovedstad Toledo. Vi var der tre dage, og de gik med byture og beundring af Toledos mange gader og forskellige kulturhistoriske og religiøse bygninger. Det var ogsaa her at Jane fik nok af fedtede dreads og fik dem klippet af.
De 2 uger med Jeppe sluttede i Madrid, hvor vi skulle mødes med Javier og Maria, som leder en teaterskole for børn og unge. Vi havde mødt dem i San Jose tidligere, og var blevet interesserede i et form for samarbejde. Nu skulle vi se deres teaterskole og et stykke de havde lavet, og holde et par møder. Vi blev godt taget imod og vi var hele flokken med ude at se børneteater, og efterfølgende frokost. Det var meget hyggeligt, og vi holdt flere møder om fremtidigt samarbejde. Vi brugte også tiden i Madrid til lave hovedrengøring i Phoenix.Madrid er en rigtig metropol og går man søndag en tur i centralparken, hvor bl.a den eneste statue i Europa af "The falling angel"(djævelen) er placeret, oplever man gøgl, gadeteater og trommespil som de fleste byer må se langt efter......

Det var jo i Madrid vi sagde farvel til Jeppe, efter 2 ugers gode oplevelser. Det var med vemod vi satte ham på toget imod Barcalona. De sidste 2 uger havde været fyldt med sjov og ballade og dejlige stunder og gode snakke. Tak for besøget Jeppe, du er den fødte rejsende og "part of the family".

Sydpå igen, Andalusien

Efter Madrid satte vi kursen sydpå imod Malaga/Marbella hvor vi skulle møde faster Lise og onkel Klaus. Det blev til et kort stop i Granada hvor vi så AlHambra, et kæmpe maurisk fæstingsværk, imponerende flot. Vi bosatte os på en campingplads i nærheden af Fuengiola. Vi havde nogle dejlige dage med Lise og Klaus, og vi nød virkelig luksusen. Jeg tror man værdsætter rent sengetøj og opvaskemaskine for ikke at sige spabad med udsigt over middelhavet mere når man har været på vejen i godt og vel 2½ mdr.Vi var også i La Selwa, en kæmpe dyrepark hvor man ret så hasarderet bliver kørt rundt i nogle gamle lastbiler....livsfarligt, men en stor oplevelse for drengene. Desværre mistede vi vores kamera under en af de hasarderede kørsler, så vi har ingen billeder fra disse dage. Vi mødte også nogle af Lises spirituelt interreserede venner, hvilket var en rigtig god oplevelse.

Efter Marbella, var det planen at vi skulle køre sydpå til området imellem Tarifa og Cadiz, for her måske at finde et hus/lejlighed og slå os ned i et par mdr. Det blev til 10 dage i El Puerto de Santa Maria i nærheden af Cadiz, hvor vi fik Phoenix til mekaniker med olieskift og check af bremser.Desuden blev det til et tandlægebesøg da Jesper havde brok med en tand. I Cadiz var vi på byvandring og flamenco i en hule. Fantastisk energi der er i denne dramatiske dans. Cadiz er en utrolig spaendende by grundlagt af fønikerne for mere end 3000 år siden. Vejret er mildt hele året rundt og menneskene søde. "Cadiz, Byen, hvor folk ler"
Det var forøvrigt i El Puerto de Santa Maria at Columbus(Christoffer Colon) fandt sit skib El Nina og førstestyrmand.

Nu og hvad så.............!Ja lige nu er vi i Tarifa, den sydligste by i Europa, hvor den står på afslapning og klargøring til et nyt skridt i denne rejses historie. Vi har besluttet os for at parkere camperen i Tarifa og rejse til Marokko og med rygsæk og bo på hostals og hoteller. I første omgang regner vi med at være i Marokko i 2 uger, men derefter må tiden vise hvorlænge vi bliver der. Vi har ihvertfald fået en god aftale i stand, så vi har Phoenix sikkert parkeret for 2 euro om dagen. Vi har brugt de sidste 2 uger på at finde noget pasende at leje her i området. Noget har været interresant, men vi har ikke kunnet beslutte os, og tager derfor endnu en kovending og smider rygsækken på skulderen. Vi er meget spændt på vores nye rejsetilværelse.
Ellers nyder vi stadigt livet på landevejen, børnene trives og er blevet nogle rigtigt seje rejsende......August knokler i skolen...mest med dansk. Han er også blevet meget interreseret i engelsk. Sofus har cykling, snørebåndssnøring og opvask i brumbasseskolen.Vi har jo efterhånden været afsted i gode 3 mdr. Det sker indimellem at vi længes hjem efter kammerater, venner og familie, men samlet set nyder vi tilværelsen og mest det med bare at have tid til hinanden. Phoenix har kørt upåklageligt, og det er da lidt med vemod vi efterlader hende i Spanien.
Vi hilser alle, og beklager at vi ikke har skrevet noget før men det har knebet med netforbindelserne og lysten til at skrive har ikke været så stor.

Kaerlig hilsen Los Kringos

Hej igen.

Hermed nyt fra det Iberiske kontignent. Vi beklager at der er gået lidt tid siden i sidst har hørt fra os,men som det følgende indlæg forhaabentligt vil give indsigt i, har vi været udsat for lidt af et par begivenhedsrige uger.

San Jose d. 16/9 - 22/9

Det er efterhånden ved at blive en vane at, vi i sidste øjeblik skifter planer og kører et helt andet sted hen end vi ellers har plamlagt.Det er som omPhoenix har sine egne planer. Planen var at vi skulle til Peniscola, for derefeter i mageligt tempo bevæge os nordpå mod Barcalona. Vi besluttede i sidste øjeblik at vende snuden endnu mere sydpå. Målet var Almeria hvor vi ville undersøge noglealternative selvstyrrende samfund. På vejen dertil slog vi et smut forbi Benidorm for at gå i Mundumar, en stor delfin og søløvepark med dyr fra havene omkring os. Det var meget gennemført og en stor oplevelse for drengene. Der var også delfinshow,nu med vandgymnaster(se billederne). Herefter, hen under aftenen påbegyndte vi en 400 kilometers tur til Almeria området.

I Phoenix tager en sådan tur vel omkring 6½ time inclusiv madpause. Hun kører bedst efter et par hundrede kilometers kørsel,først da er hun rigtig varm. Status er iøvrigt på daværende tid at hun kun har mistet ca. 15 ml. olie. Det har endnu ikke væretnødvendigt at hælde hverken vand, bremsevæske eller anden form for væske på hende, så det går på den front rigtigt godt. Kilometer tælleren står på 137500 km(Start 134000). Og tingene funker bare.....endnu.
Vi ankommer i løbet af natten til San Jose, en mindre by som ligger i Cabo de Gata - naturreservatet. Området minder mest afalt om en ørken skabt af vulkaner, der har formet landskabet så især kyststrækningen er udformet med spetakuløre formationer afbrudt små vige(strande) hvoraf mange er ufremkommelige med bil. Uden for natur reservatet er Almeria ikke noget at skrive hjem om. Mange hundrede kvadrat km. vulkansk landbrugs jord er overdækket af hvidt plastik som har til hensigt at holde på fugten. Her bliver nemlig dyrket frugter og grønsager på fulde tryk.Almeria distriktet har en af Spaniens største frugtindustrier, for her er virkelig tale om industri. Virkeligt surrealistisk at se en hel verden dækket til af plastic. Der er dog en grund til denne indpakning. Almeira området er det kystområde i Spanien hvorder falder mindst regn.
Fra San Jose ser du dog ikke noget til denne industri, da den ligger midt naturparken. Byen opstod i ca. 1950, da der blev anlagt en havn. Campingpladsen vi boede på hed Tau camping og havde eksisteret siden 1980 hvor en gruppe unge mennnesker fra Madrid slog sig ned og lavede pladsen, og her har de så været siden. Vi talte en del med fyren der styrede restauranten, og han fortalte os hele historie om hvordan det startede og var meget sød med bl.a.tips om andre rejsemål i Spanien, han hed iøvrigt Pepe. Det var et sted med en meget fredfyldt og god atmotsfære. Desuden vrimlede det med rastafarier. Senere fandt vi ud af at der sommeren igennem bliver afholdt den ene reggaefestival efter den anden i omraadet. Tiden i San Jose var på mange måder en tid hvor vi blev begavet med både selskab og gode vibrationer. Jane fik kontakter i Madrid til Spaniens eneste dramaskole for børn og unge mennesker. En af de bærende kræfter bag skolen, var i sin tid med til at lave campingpladsen og han(Javier) bruger nu somrene i San Jose og vinteren i Madrid på hans skole.Dette bekendtskab udløste en invitation til at bo i Madrid og se skolen. Dette er nu blevet en del af vores fremtidige plan. Udover de førnævnte mødte vi Borkja og Anna, et tysk-spansk par som vi havde nogle lange gode, og berigende samtaler med. Vi stødte også på par fra Holbæk. De var enormt søde, og vi håber deres hjemtur over Pyrenærerne gik godt...? Redo og Hanne var på ferie med telt igennem Europa efter "vi kører efter vejret"-princippet, og var på forunderligvis også havnet i San Jose. Jeg tror begge familier var en smule forundret over at se andre nordboere i dette område. San Jose er iøvrigt en smuk lille badeby,der endnu ikke er vokset sig stor med kæmpe hotelkæder som f.eks. Benidorm, som med sine skyskrabere mest af alt skriger "kapitalismen længe leve"udover det af reklameskilte hærgede landskab der udgør turistmekkaet. Her er ca. 15 små restauranter, der hver især bærer præg af en meget ro-på attitude.1 supermarked, et par hostels 3-4 hoteller og så lidt mere. Turismen har dog også haft sit indtog her, hvor en stor del af de traditionelle hvidkalkede spanske huse tjener det ene formål, nemlig at blive lejet ud som "ferielejligheder" om sommeren. I forhold til de alternative samfund vi egentligt kom for at opleve, var det, som levende var blevet beskrevet til os, som paradis på jord - blot en flok Italienske og franske hippier, der havde occuperet en lille by, og som nu prøvede at skabe deres eget lille samfund. Det er altid en smule problematisk med besatte områder, hvem skal bestemme og hvordan kan en gruppe mennesker pludselig gøre krav på noget som er alle mands ret. Uanset de gode intentioner.

Det er ind imellem en sjov fornemmelse at rejse udenfor sæsonen. Jeg prøver altid at forestille mig dobbelt så mange turister, og ender så med at blive glad over at jeg er her netop nu. Følelesen af at være på det sydøstligste punkt i Spanien blot nogle 100 de km. fra Afrika beruser mig og jeg prøver ofte at skue ud over havet for evt. at få et lille blik af det afrikanske kontinent, selvom jeg ved der er for langt. I denne uge bliver det helt store hit for drengene: snorkling. Vi har fået opgraderet vores strandtaske så vi nu har hver vores snorkelsæt, med fødder og det hele. Drengene er ved at være gode til det.....Derudover maler vi og hygger os. Den sidste dag inden vi skulle afsted fra San Jose besteg August og jeg et lille bjerg (275 m.) som ligger lige ved byen. Det var god oplevelse og det var et par stolte drenge der trætte kom hjem.
ØV - ugen d. 22/9 - 25/9
Egentligt kunne vi være blevet i San Jose i endnu en uge, men vi var løbet tør for gas, så vi tog lørdag d. 22. september mod Almeira, en by på størrelse med Aarhus, for at købe en flaske. Dette var starten på det som vi siden har kaldt ØV-ugen.Det er faktisk ikke så nemt som det lyder, sådan at skaffe gas. En ting er at gas-adapterne er de samme i Spanien og Danmark(imodsætning til både Tyskland og Frankrig, der har helt deres egne systemer), men det store problem er at flaskerne, som ellers er fuldstændigt identiske, i Spanien er orange hvor de jo, som vi ved er gule i Danmark, dette betyder at man ikke bare kan bytte en flaske ud, men at man skal købe en helt ny. For at gøre dette skal man have et gas-certifikat - og det er ikke nemt at finde.Vi brugte hele dagen på at finde noget gas, men fik sidst på aftenen at vide at vi måtte vente til mandag. Vi fandt en campingplads udenfor Almeira, her tilbragte vi så 1½ døgn i et flue-helvede pakket ind i plastik(frugtindustrien). Endelig mandag,vi pakkede med højt humør Phoenix ned.Pludselig siger Jane:"hvad er der egentligt galt med udstødningen, skal den hænge sådan". Det yderste led af udstødningen var simpelthen knækket af.Nu var der to ting vi skulle have ordnet. .............6 timer efter. Vi er på vej mod Oliva hvor vi skal hente et brev fra Louise, vores kvinde på hjemmefronten. Intet kunne lade sig at gøre i Almeira. Vi måtte køre ca. halvtreds km. vestpå for at købe et nyt udstødningsled, hvorefter jeg skiftede det i vejkanten. Her fik vi også at vide, at vi var nødsaget til at køre til Murcia eller Malaga for at købe en gasflaske. Begge byer ligger mere end 200 km. fra Almeira. Derfor kører vi til Oliva som ligger nord for Murcia, hvor jeg også har hørt at man kan købe gas. Vi sover uden for campingpladsen i Oliva den nat. Dagen derpå bliver endnu en prøve i spansk mananamentalitet, men sidst på eftermiddagen kører vi videre med gas og certificat og hele pivtøjet. Vi beslutter os for at nå Peniscola hen mod aftenstid. Vi vil dog lige tage et smut forbi Valencia for at få noget at spise og se kunstparken med det fantastiske operahus m.m..............

Vi parkerer på en stor offentlig parkeringsplads, og er væk lidt over en time, hvorefter vi vender tilbage til en Phoenix, med åbne døre og fuldstændigt endevendt.Alt af værdi er blevet stjålet. Vi græder og knuser, og følesen af evigt uheld, er svær at komme udenom. Vi tilbringer 6 timer på politistationen, med rapportskrivning o.s.v. .Hen på natten forlader vi Valencia for aldrig at komme tilbage. Ud på natten ankommer vi til Peniscola hvor jeg trods træthed ikke får lukket et øje. Her er vi så nu. I hører nærmere..........

Det er længe siden, men af gode grunde

Da vi har været udenfor internetomraade har vi ikke givet lyd fra os et stykke tid. Da vi har mistet vores telefoner/telefonbog, beder vi alle der gerne engang paa et eller andet tidspunkt vil kontaktes af os, sende deres telefonnumre enten via e-mail paa jkring@gmail eller her på bloggen. Tak. Der vil i løbet af et par dage komme beskrivelser/billeder af den sidste tids oplevelser.....på godt og ondt.

Farvel Valencia

Kære venner og bekendte, tak for indlæggene på bloggen, men i høj grad tak til skype, hvor vi rigtig får snakket og set vores venner og familie.

Efter lidt over en uges badeferie her ved costa blanca, Valencia er det nu tid til at komme videre. Vi skal lidt længere ned af kysten til et sted der hedder Altea, der håber vi på et lidt mere ungdommeligt rejsemiljø. Vi har været omringet her på campingpladsen af pensionistturister, og selvom de er søde, har det ikke lige været her, at vi har fundet de sjoveste makkere. August har dog fundet en hollandsk dreng, som han har leget med det meste af dagen.Drengen hedder Kasper og August er rigtig glad for mødet. Drengene har også snakket med Anton over skype med billede på, det var også en stor succes. Her ved Valencia, nærmere betegnet Oliva er der superlækre strande, vi har badet og bodysurfet meget, samlet og malet sten og muslingskaller. August har også haft en hel matematikemnedag, det var rigtig skægt. Jeg har lavet boller i karry her til aften til alles store begejstring, men ellers spiser vi mest fisk og kylling om aftenen, til frokost er det som regel baquettes med skinke, spegepølse og tun og til morgenmad kellogsprodukter med youghurt. Dejlig mad som drengene også kan lide. Når vi har været lidt sydligere, kører vi mod Peniscula( det er ikke en joke), en meget spændende by, og derefter til Barcelona, hvor vi skal sondere terrænet og bestille teater- og musikbilletter, inden vores ven Jeppe kommer og besøger os i to uger i oktober, det glæder vi os rigtig meget til.
Det var alt for nu, vi skriver når vi igen er online, håber alle har det godt derhjemme, og at vejret ikke er alt for surt, her er der kl.22.45 ca.26 grader.
Knus og tanker herfra. Hasta la vista.
Kringelingos.