OmKring på tur

Portugal

2008-03-02T18:45:00.000+01:00

Tilbage til fastlandet

2008-03-02T18:07:00.002+01:00

Den 16. januar ankom vi med fly til Malaga efter en dejlig tid paa Gran Canaria. Vi var alle spaendte paa at gense Phoenix, men var forberedt paa at bruge nogle dage paa at goere hende koereklar igen. Vi lejede en bil og satte kursen imod Tarifa hvor vi tidligere havde haft saa dejlig en tid. Vi blev her en 4-5 dage og det blev blandt andet til en udflugt til Gibraltar hvor vi saa aber, forsvarsanlaeg og en meget smuk drypstenshule. Det var sjovt for drengene at opleve de "fraekke" Gibraltaraber leve i fri natur og der blev grint meget da Jesper blev angrebet af en ung abe som efterfoelgende blev heftigt irettesat af en "aeldre". Drypstenshulen var en stor oplevelse og isaer hulens historie optog os. Den var bl.a. blevet brugt som skjulested og felt-hospital under adskillelige krige. I hulen var der ogsaa fundet rester af 10000 aar gammelt liv..........underligt, med et lille England i Spanien, men drengene var glade for et nyt stempel i passene.
Phoenix havde lidt en lille smule under den to mdr. lange parkering i Tarifa og maatte en lille tur paa vaerksted for at faa skiftet koblingskabel og ordnet forvarmeren. Efter dette var vi igen klar til at komme paa landevejen igen denne gang med retning Portugal og her Lissabon hvor vi senere skulle faa besoeg af vores gode venner Rasmus og Anton.

Marokko og Gran Canaria

2008-01-12T19:50:00.000+01:00

Efter kolde aftner og naetter i camperen, besluttede vi at drage sydligere. Vi ville ogsa gerne vise drengene en helt anden kultur og derfor faldt valget pa Marokko. Vi tog faergen fra Tarifa til Tanger, lod camperen opmagasinere pa vores campingplads, pakkede rygsaekkene ( de var tunge ), og sa var vi kommet til Marokko. Vi moedte med det samme en af de lokale turistguides og blev toerret mildt et vist sted. Det var dog interessant at se berberbageri, traditionelt berber apotek og ikke mindst en charmerende og meget dygtig taeppehandler, ak ja. Vi matte naesten omgaende sende en pakke til DK. Vi var kun et dogn i Tanger, herefter tog vi med bus og tog til en meget smuk fisker / badeby, Essaquiera. Her lejede vi en lejlighed af en fattig familie midt i medinaen. Drengene fik en gevaldig en pa opleveren, de sa tiggere, tildaekkede kvinder, maend med snabelsko og turban. Lyde og lugte var anderledes, og langt de fleste mennesker var soede og snakkede og legede med dem. Der var en masse hustleri, fattigdom goer desperat og det blev noedvendigt at sige kraftigt fra flere gange. Vi ville paa hotel de sidste tre dage i byen og flyttede med alle vores ting pa en traekvogn fort af en kyndig traekvognsmand i kittel. Drengene fik lov til at sidde pa toppen af bagagen igennem byen, de var vildt stolte. Da vi ankom til hotellet, fik vi besoeg af vores fattige udlejer fra foer, hun kom med vores kamera, som vi havde glemt. Hun ville ikke have noget som findelon, velsignede os og sagde farvel. Sadan oplevede vi flere gange overvaeldende gaestfrihed og hjaelpsomhed, faktisk en kontrast til Spanien som jo ogsa er et dejligt varmt land. Efter Essaquiera, tog vi bus og tog til Cassablanca, Marrakesh og Agadir. Det var i Agadir at vi fandt et super dejligt hotel og roen til at blive i to uger. Jesper havde foedselsdag d.5.dec, og hvad sku man ellers lave pa sin foedselsdag i Marokko, end at ride to timer pa dromedar. Drengene var helt vilde, de glaedede sig virkelig meget. Det blev ogsa en rigtig fin oplevelse, Sofus og Jane red pa en hun dromedar, som hed Harmonika. Jesper og August red pa en han som hed Herman, den drak bade cola og fanta, og rygtet sagde at den ogsa godt kunne lide whiskey. Det var en superdag med laekker mad og endnu en stor oplevelse i rygsaekken. Vi begyndte dog at savne bade og strandlivet igen, sa vi undersoegte mulighederne for at komme ud til de Canariske oer. Fra Agadir var den billigste mulighed at rejse videre med fly. Som sagt sa gjort. Fra Agadir tog vi tidligt om morgenen med bus til Marrakesh og derfra videre med fly til Las Palma. Busturen boed paa lidt af en oplevelse for Jane, som var den eneste der ikke sov da bussen passerede et meget voldsomt trafikuheld, med mange doede i vejsiden.

Vel landet i Las Palma lejede vi en bil i 3 dage for at finde en lejlighed/hus hvor vi kunne slaa os ned i ihvertfald for en maaned. Foerste dag boed dog ikke paa nogle muligheder, saa vi endte med at bo paa hotel i Las Palmas. Naeste morgen stoedte vi ind i en aeldre svensk dame som anbefalede at vi tog til den lille fiskerby Argainegain(igen-igen) paa den sydlige kyst. Hun kendte nogle der som ville udleje en lejlighed, og hun fortalte at byen ikke var naer saa "turistet" som mange af de andre badebyer i naerheden. Vi koerte direkte til Argainegain og faldt med det samme for byen. Der var en rigtig god "easy-going" stemning i byen og ellers alt hvad man kunne faa brug for af indkoeb, strand m.m.
Vi opsoegte hende der ville leje en lejlighed ud, men hun var desvaerre ikke til at traeffe, saa vi endte med via en Norsk ejendomsmaegler at leje et rigtigt dejligt byhus, 30 sek. fra stranden. Det er et rigtigt hyggeligt hus; smalt, men med mange etager. 53 trin er der fra stueetagen til tagterrassen paa fjerde sal, hvor vi havde en fantastisk udsigt over fiskehavnen, og Atlanterhavet. Huset ligger som I naesten kan forestille jer ikke i et stort turistkompleks, men derimod meget lokalt i et smalt straede, og med lokale naboer klods op ad huset. Naboerne havde heldigvis boern, og isaer Gustavo paa 5 aar og Judima paa halvandet blev naermest en del af familien i den maaned. Ellers var der spansk musik, raaben, og saxofonspil som lydkulisse i al den tid vi var her. For nogle ville det maaske have vaere for meget men vi noed det faktisk i fulde drag, og foelte til sidst huset og naboerne som vores andet hjem. Vi fokuserede mest paa samvaeret med drengene, og det blev til rigtig meget strand og hygge i huset .August kom ind i en mere fast skolerutine, han laeser fint nu, og er blevet dygtig til matematik. Ogsaa Sofus har vaeret i brumbasseskole, hvor han har laert at skrive sit navn, og tage toej paa "hurtigt" m.m.
Vi har ogsaa vaeret en tur oppe i bjergene hvor vi saa Rogue Nueblo som er den anden hoejeste bjergtop paa Gran Canaria. Oen har en fantastisk smuk natur og det er bestemt vaerd at se det mindre turistede G.C. inde i landet.
Julen blev fejret med pom og pragt, med plastikjuletrae, ris a la mente og gaver. Der manglede ikke noget og vi havde wen fantastisk aften. 1. juledag overraskede vi drengene med en tur i et kaempe vandland. Sjovt med ogsaa en smule koldt.
Imellem jul og nytaar fik vi Janes bror Jens og hans kaereste Gitte. Vi havde nogle dejlig dage med delfintur(spaenende, og smukt at se delfiner i deres naturlige omgivelser) og dejlige dage ved stranden og i huset. Det blev ogsaa til en tur i Sioux City, et Cowboyland som var vaesentlig bedere end det vi var i paa vejen til Alpujarra med Jeppe i sin tid. Her var stunts, shows og vi foelte os vis alle som indianere og cowboydere for en dag. Nytaars aften var meget hyggelig og endte med kortspil til den lyse morgen. Naah-ja saa oplevede vi at blive taget som gidsler af en fuld kineser som lukkede os inde med fyrvaerkeri...!!!!!!!!

Nu gaar turen paa mandag d. 14 jan. saa tilbage til camperlivet vi flyver til Malaga og tager derfra videre Tarifa. Vi glaeder os til at se Phoenix igen. Planen er at vi kun bliver et par dage i Tarifa hvorefter vi rykker til Portugal hvor vi for besoeg af vores gode venner Rasmus og Anton d. 25. jan. For de voksne har der yderligere vaeret fokus pa velvaere og sundhed. Der har vaeret svomning, traveture og ikke mindst diverse massager og healing hos vores dejlige naboshop, Healing hands. Jane har desuden gennemgaet forste del af reikihealer uddannelsen, og nyder den folelse af velvaere dette giver. Vi kan jo ikke komme udenom, at sadan en rejse ogsa betyder udvikling for os alle. August synes selv han knokler i skolen, og det er da ogsa sandt at han lige nu rykker sig meget rent fagligt, og foraeldrene har svaert ved at styre deres begejstring. Han laeser rigtig flot, og Sofus arbejder mere pa det praktiske plan, han oever sig i at tage sko af og pa, vasker op og skriver selv sit navn. Der er dog de fleste timer ren afslapning pa programmet, og vi far spillet krig og matador en hel del. Vi regner med at vende naesen mod DK i slutningen af marts / starten af april. Der skrives senere. Los Kringos.

Nyt og gammelt, hej igen( Det er Jesper der skriver)

2007-11-22T12:55:00.000+01:00

Peniscola

Efter vores uheld i Valencia, skyndte vi os om natten videre til Peniscola 75 km. nord for Valencia. Vi havde fra Kent Bauer hørt om den lille badeby, med sin imponerende gamle bydel og borg som i sin tid er grundlagt af tempelridderne. Der var en meget speciel og venlig stemning i byen, og hele familien blev opslugt af byens spændende historie. Bl.a. har borgen i sin tid fungeret som exil for en af de tidligere paver.Vi brugte tiden til at komme os over Valencia, bade, se på flotte sandskulpture og i det hele taget bare hygge os. Det er, var en meget ubehagelig oplevelse at blive berøvet, så for at komme videre gav vi også Phoenix en ordentlig gang hovedrengøring.

Figueres

Efter dejlige dage i Peniscola besluttede vi os for at drage yderligere nordpå. Den lange køretur endte nord for Barcalona, i nærheden af Figuereshvor vi ville se det berømte Dali Museo de Teatro. Et gammelt teater lavet om til galleri og siden museum for velnok den mest psy-realistiske maler af dem alle Salvador Dali. Det var en kæmpe oplevelse, også for drengene...se billeder.

Efter Figueres var det blevet tid til at vende næsen imod Barcalona, hvor vores gode ven Jeppe ville komme forbi og rejse med i 2 uger.

"2 uger med Jeppe"

Vi hentede Jeppe i lufthavnen dag d. 16/10 kl. 19.00. Drengene var edderspændte, og hvor var det dejligt at se ham. De næste dage gik med byture til Barca hvor vi så masser af gadeteater og indsnusede den fantastiske stemming og liv som Barcalona byder på med det gotiske kvarter, Gaudibygningerne og den olympiske by. Bl.a. fik Jane lavet dreadlocks, dog uden at vide at hun ikke måtte gøre dem våde i 2 uger(mere om dem senere)Vi havde inden Jeppe ankom forsøgt at lave en plan for hvad der skulle ske imens han var her. Ret ambitiøst ville vi hive ham med rundt i det halve Spanien, så han udover at opleve Spanien også oplevede det at være på farten........
Efter et tre dage i Barcalona vendte vi næsen imod Cuenca, der med sin renhed, kilder og smukke natur skulle være et besøg værd.Og det var en utolig smuk by med en ret så unik natur. Cuenca er et klatreparadis og for lystfiskere finder man noget, af det bedste og reneste flodvand i Spanien. Desuden er den gamle by imponrende med alle sine antikke- og middelalderbygninger.
Sydpå skulle vi også, og målet var Alpujarradalen syd for Sierre Nevada. Vi havde fra tidligere bekendtskaber hørt at denne dal var spækket med kunstnere og "gode bjergfolk", samt at der over dalen hvilede særligt gode vibrationer. På vej sydpå så vi Danmark tabe i fodbold over Spanien i fjernsynet. Spanierne var ikke synderligt begejstret, men går vist generelt mere op i klubfodbold end landsholdet.
På vej til Alpujarradalen besøgte vi også et "mini-western hollywood". Det var en "forlystelsespark" lavet over gamle filmkulisser. Området er i mange år og især i 70'erne blevet brugt til filmkulisser over alskens spagettiwesterns. Fra "Once upon a time in the West" til "Indiana Jones 3". Spændende natur, og spændende hvis man er til spagettiwesterns, og så der vist ikke mere at berette om det sted.
På vej ind i Alpujarra kørte vi en hel dag igennem Sierra Nevada ad små snoede veje. Her oplevede vi at sidde fast i en byfest. Jeppe løb rundt uden for camperen for at få os dirigeret igennem. Til sidst sad vi fast og efter 8 mand forgæves havde forsøgt at løfte en BMW 20cm til siden så vi kunne komme forbi, dukkede "trafikchefen" op, en ældre herre med en fløjte,som mente vi sagtens kunne komme igennem, og med kyndig dirigeren, gjorde vi det umulige.Om det var Jeppe der med øjnene på hæftet på højdemåleren, eller Janes kyndige trafikteoretiske kunden: "opadkørende har forkørselsret", der gjorde udfaldet skal her være usagt. Ihvertfald endte vi hen på eftermiddagen I Trevelez, den højestbeliggende by på den Iberiske halvø. Byen ligger i en "dal" som fortsætter dybt ind i de højeste bjerge i Spanien. Fra Trevelez kan man på under en dag vandre til toppen af mere end 5 bjergtoppe over 3000 m. Desuden er det byen hvor de bedste skinker i Spanien bliver tørret da luftfugtigheden er næsten 0. Vi boede på en rigtigt smukt beliggende økologisk campingplads, drevet af en den dejligste søde familie. August og Sofus elskede de stejle bjergsider, og der blev klatret og skudt med slangbøsse til den store guldmedalje. Det blev også til en vandretur ind til "hjertet af Sierra Nevada"(det hed turen) for os alle fem. På tredie dagen planlagde Jeppe og jeg at vi skulle prøve at vandre op til "de syv laguner" i 3000 m. højde og hvis vi havde kræfterne derfra prøve at bestige det højste bjerg i Spanien"Mulhacen" i 3486 m. højde. Vi stod op kl. 6.30 smurte madpakker og pakkede hver en rygsæk, og så afgang. Vi nåede de 7 laguner omkring kl. 13.00 og kunne så indskrive os i de alpines klub. Herefter besluttede vi os for at fortsætte til "Mulhacen", selvom kræfterne var små og vi efterhåndenkunne maerke den tynde luft. Det havde de sidste par hundrede meter været utroligt hårdt, men også fuld af oplevelser.......bjerggeder, udsigter m.m.Da vi nåede 3200 meter måtte Jeppe give op, Han havde den sidste km. været tæt på a besvime et par gange. Han lagde sig ned på et underlag iført alt overskydende tøj, og jeg halvløb resten af vejen til toppen. Det var en utrolig oplevelse at stå på toppen af den iberiske halvø, med en udsigt........kan ikke beskrives.Vi var tilbage igen kl. 20.00 efter en lidt vild nedstigning, med tåge og tordenvejr. Trætte og tilfredse gik Jeppe og Jesper(på bjerget) tidligt i seng den aften.
Efter Sierra Nevada var det blevet tid til et besøg i Spaniens religiøse hovedstad Toledo. Vi var der tre dage, og de gik med byture og beundring af Toledos mange gader og forskellige kulturhistoriske og religiøse bygninger. Det var ogsaa her at Jane fik nok af fedtede dreads og fik dem klippet af.
De 2 uger med Jeppe sluttede i Madrid, hvor vi skulle mødes med Javier og Maria, som leder en teaterskole for børn og unge. Vi havde mødt dem i San Jose tidligere, og var blevet interesserede i et form for samarbejde. Nu skulle vi se deres teaterskole og et stykke de havde lavet, og holde et par møder. Vi blev godt taget imod og vi var hele flokken med ude at se børneteater, og efterfølgende frokost. Det var meget hyggeligt, og vi holdt flere møder om fremtidigt samarbejde. Vi brugte også tiden i Madrid til lave hovedrengøring i Phoenix.Madrid er en rigtig metropol og går man søndag en tur i centralparken, hvor bl.a den eneste statue i Europa af "The falling angel"(djævelen) er placeret, oplever man gøgl, gadeteater og trommespil som de fleste byer må se langt efter......

Det var jo i Madrid vi sagde farvel til Jeppe, efter 2 ugers gode oplevelser. Det var med vemod vi satte ham på toget imod Barcalona. De sidste 2 uger havde været fyldt med sjov og ballade og dejlige stunder og gode snakke. Tak for besøget Jeppe, du er den fødte rejsende og "part of the family".

Sydpå igen, Andalusien

Efter Madrid satte vi kursen sydpå imod Malaga/Marbella hvor vi skulle møde faster Lise og onkel Klaus. Det blev til et kort stop i Granada hvor vi så AlHambra, et kæmpe maurisk fæstingsværk, imponerende flot. Vi bosatte os på en campingplads i nærheden af Fuengiola. Vi havde nogle dejlige dage med Lise og Klaus, og vi nød virkelig luksusen. Jeg tror man værdsætter rent sengetøj og opvaskemaskine for ikke at sige spabad med udsigt over middelhavet mere når man har været på vejen i godt og vel 2½ mdr.Vi var også i La Selwa, en kæmpe dyrepark hvor man ret så hasarderet bliver kørt rundt i nogle gamle lastbiler....livsfarligt, men en stor oplevelse for drengene. Desværre mistede vi vores kamera under en af de hasarderede kørsler, så vi har ingen billeder fra disse dage. Vi mødte også nogle af Lises spirituelt interreserede venner, hvilket var en rigtig god oplevelse.

Efter Marbella, var det planen at vi skulle køre sydpå til området imellem Tarifa og Cadiz, for her måske at finde et hus/lejlighed og slå os ned i et par mdr. Det blev til 10 dage i El Puerto de Santa Maria i nærheden af Cadiz, hvor vi fik Phoenix til mekaniker med olieskift og check af bremser.Desuden blev det til et tandlægebesøg da Jesper havde brok med en tand. I Cadiz var vi på byvandring og flamenco i en hule. Fantastisk energi der er i denne dramatiske dans. Cadiz er en utrolig spaendende by grundlagt af fønikerne for mere end 3000 år siden. Vejret er mildt hele året rundt og menneskene søde. "Cadiz, Byen, hvor folk ler"
Det var forøvrigt i El Puerto de Santa Maria at Columbus(Christoffer Colon) fandt sit skib El Nina og førstestyrmand.

Nu og hvad så.............!Ja lige nu er vi i Tarifa, den sydligste by i Europa, hvor den står på afslapning og klargøring til et nyt skridt i denne rejses historie. Vi har besluttet os for at parkere camperen i Tarifa og rejse til Marokko og med rygsæk og bo på hostals og hoteller. I første omgang regner vi med at være i Marokko i 2 uger, men derefter må tiden vise hvorlænge vi bliver der. Vi har ihvertfald fået en god aftale i stand, så vi har Phoenix sikkert parkeret for 2 euro om dagen. Vi har brugt de sidste 2 uger på at finde noget pasende at leje her i området. Noget har været interresant, men vi har ikke kunnet beslutte os, og tager derfor endnu en kovending og smider rygsækken på skulderen. Vi er meget spændt på vores nye rejsetilværelse.
Ellers nyder vi stadigt livet på landevejen, børnene trives og er blevet nogle rigtigt seje rejsende......August knokler i skolen...mest med dansk. Han er også blevet meget interreseret i engelsk. Sofus har cykling, snørebåndssnøring og opvask i brumbasseskolen.Vi har jo efterhånden været afsted i gode 3 mdr. Det sker indimellem at vi længes hjem efter kammerater, venner og familie, men samlet set nyder vi tilværelsen og mest det med bare at have tid til hinanden. Phoenix har kørt upåklageligt, og det er da lidt med vemod vi efterlader hende i Spanien.
Vi hilser alle, og beklager at vi ikke har skrevet noget før men det har knebet med netforbindelserne og lysten til at skrive har ikke været så stor.

Kaerlig hilsen Los Kringos

2007-10-03T10:04:00.000+02:00

Hej igen.

Hermed nyt fra det Iberiske kontignent. Vi beklager at der er gået lidt tid siden i sidst har hørt fra os,men som det følgende indlæg forhaabentligt vil give indsigt i, har vi været udsat for lidt af et par begivenhedsrige uger.

San Jose d. 16/9 - 22/9

Det er efterhånden ved at blive en vane at, vi i sidste øjeblik skifter planer og kører et helt andet sted hen end vi ellers har plamlagt.Det er som omPhoenix har sine egne planer. Planen var at vi skulle til Peniscola, for derefeter i mageligt tempo bevæge os nordpå mod Barcalona. Vi besluttede i sidste øjeblik at vende snuden endnu mere sydpå. Målet var Almeria hvor vi ville undersøge noglealternative selvstyrrende samfund. På vejen dertil slog vi et smut forbi Benidorm for at gå i Mundumar, en stor delfin og søløvepark med dyr fra havene omkring os. Det var meget gennemført og en stor oplevelse for drengene. Der var også delfinshow,nu med vandgymnaster(se billederne). Herefter, hen under aftenen påbegyndte vi en 400 kilometers tur til Almeria området.

I Phoenix tager en sådan tur vel omkring 6½ time inclusiv madpause. Hun kører bedst efter et par hundrede kilometers kørsel,først da er hun rigtig varm. Status er iøvrigt på daværende tid at hun kun har mistet ca. 15 ml. olie. Det har endnu ikke væretnødvendigt at hælde hverken vand, bremsevæske eller anden form for væske på hende, så det går på den front rigtigt godt. Kilometer tælleren står på 137500 km(Start 134000). Og tingene funker bare.....endnu.
Vi ankommer i løbet af natten til San Jose, en mindre by som ligger i Cabo de Gata - naturreservatet. Området minder mest afalt om en ørken skabt af vulkaner, der har formet landskabet så især kyststrækningen er udformet med spetakuløre formationer afbrudt små vige(strande) hvoraf mange er ufremkommelige med bil. Uden for natur reservatet er Almeria ikke noget at skrive hjem om. Mange hundrede kvadrat km. vulkansk landbrugs jord er overdækket af hvidt plastik som har til hensigt at holde på fugten. Her bliver nemlig dyrket frugter og grønsager på fulde tryk.Almeria distriktet har en af Spaniens største frugtindustrier, for her er virkelig tale om industri. Virkeligt surrealistisk at se en hel verden dækket til af plastic. Der er dog en grund til denne indpakning. Almeira området er det kystområde i Spanien hvorder falder mindst regn.
Fra San Jose ser du dog ikke noget til denne industri, da den ligger midt naturparken. Byen opstod i ca. 1950, da der blev anlagt en havn. Campingpladsen vi boede på hed Tau camping og havde eksisteret siden 1980 hvor en gruppe unge mennnesker fra Madrid slog sig ned og lavede pladsen, og her har de så været siden. Vi talte en del med fyren der styrede restauranten, og han fortalte os hele historie om hvordan det startede og var meget sød med bl.a.tips om andre rejsemål i Spanien, han hed iøvrigt Pepe. Det var et sted med en meget fredfyldt og god atmotsfære. Desuden vrimlede det med rastafarier. Senere fandt vi ud af at der sommeren igennem bliver afholdt den ene reggaefestival efter den anden i omraadet. Tiden i San Jose var på mange måder en tid hvor vi blev begavet med både selskab og gode vibrationer. Jane fik kontakter i Madrid til Spaniens eneste dramaskole for børn og unge mennesker. En af de bærende kræfter bag skolen, var i sin tid med til at lave campingpladsen og han(Javier) bruger nu somrene i San Jose og vinteren i Madrid på hans skole.Dette bekendtskab udløste en invitation til at bo i Madrid og se skolen. Dette er nu blevet en del af vores fremtidige plan. Udover de førnævnte mødte vi Borkja og Anna, et tysk-spansk par som vi havde nogle lange gode, og berigende samtaler med. Vi stødte også på par fra Holbæk. De var enormt søde, og vi håber deres hjemtur over Pyrenærerne gik godt...? Redo og Hanne var på ferie med telt igennem Europa efter "vi kører efter vejret"-princippet, og var på forunderligvis også havnet i San Jose. Jeg tror begge familier var en smule forundret over at se andre nordboere i dette område. San Jose er iøvrigt en smuk lille badeby,der endnu ikke er vokset sig stor med kæmpe hotelkæder som f.eks. Benidorm, som med sine skyskrabere mest af alt skriger "kapitalismen længe leve"udover det af reklameskilte hærgede landskab der udgør turistmekkaet. Her er ca. 15 små restauranter, der hver især bærer præg af en meget ro-på attitude.1 supermarked, et par hostels 3-4 hoteller og så lidt mere. Turismen har dog også haft sit indtog her, hvor en stor del af de traditionelle hvidkalkede spanske huse tjener det ene formål, nemlig at blive lejet ud som "ferielejligheder" om sommeren. I forhold til de alternative samfund vi egentligt kom for at opleve, var det, som levende var blevet beskrevet til os, som paradis på jord - blot en flok Italienske og franske hippier, der havde occuperet en lille by, og som nu prøvede at skabe deres eget lille samfund. Det er altid en smule problematisk med besatte områder, hvem skal bestemme og hvordan kan en gruppe mennesker pludselig gøre krav på noget som er alle mands ret. Uanset de gode intentioner.

Det er ind imellem en sjov fornemmelse at rejse udenfor sæsonen. Jeg prøver altid at forestille mig dobbelt så mange turister, og ender så med at blive glad over at jeg er her netop nu. Følelesen af at være på det sydøstligste punkt i Spanien blot nogle 100 de km. fra Afrika beruser mig og jeg prøver ofte at skue ud over havet for evt. at få et lille blik af det afrikanske kontinent, selvom jeg ved der er for langt. I denne uge bliver det helt store hit for drengene: snorkling. Vi har fået opgraderet vores strandtaske så vi nu har hver vores snorkelsæt, med fødder og det hele. Drengene er ved at være gode til det.....Derudover maler vi og hygger os. Den sidste dag inden vi skulle afsted fra San Jose besteg August og jeg et lille bjerg (275 m.) som ligger lige ved byen. Det var god oplevelse og det var et par stolte drenge der trætte kom hjem.
ØV - ugen d. 22/9 - 25/9
Egentligt kunne vi være blevet i San Jose i endnu en uge, men vi var løbet tør for gas, så vi tog lørdag d. 22. september mod Almeira, en by på størrelse med Aarhus, for at købe en flaske. Dette var starten på det som vi siden har kaldt ØV-ugen.Det er faktisk ikke så nemt som det lyder, sådan at skaffe gas. En ting er at gas-adapterne er de samme i Spanien og Danmark(imodsætning til både Tyskland og Frankrig, der har helt deres egne systemer), men det store problem er at flaskerne, som ellers er fuldstændigt identiske, i Spanien er orange hvor de jo, som vi ved er gule i Danmark, dette betyder at man ikke bare kan bytte en flaske ud, men at man skal købe en helt ny. For at gøre dette skal man have et gas-certifikat - og det er ikke nemt at finde.Vi brugte hele dagen på at finde noget gas, men fik sidst på aftenen at vide at vi måtte vente til mandag. Vi fandt en campingplads udenfor Almeira, her tilbragte vi så 1½ døgn i et flue-helvede pakket ind i plastik(frugtindustrien). Endelig mandag,vi pakkede med højt humør Phoenix ned.Pludselig siger Jane:"hvad er der egentligt galt med udstødningen, skal den hænge sådan". Det yderste led af udstødningen var simpelthen knækket af.Nu var der to ting vi skulle have ordnet. .............6 timer efter. Vi er på vej mod Oliva hvor vi skal hente et brev fra Louise, vores kvinde på hjemmefronten. Intet kunne lade sig at gøre i Almeira. Vi måtte køre ca. halvtreds km. vestpå for at købe et nyt udstødningsled, hvorefter jeg skiftede det i vejkanten. Her fik vi også at vide, at vi var nødsaget til at køre til Murcia eller Malaga for at købe en gasflaske. Begge byer ligger mere end 200 km. fra Almeira. Derfor kører vi til Oliva som ligger nord for Murcia, hvor jeg også har hørt at man kan købe gas. Vi sover uden for campingpladsen i Oliva den nat. Dagen derpå bliver endnu en prøve i spansk mananamentalitet, men sidst på eftermiddagen kører vi videre med gas og certificat og hele pivtøjet. Vi beslutter os for at nå Peniscola hen mod aftenstid. Vi vil dog lige tage et smut forbi Valencia for at få noget at spise og se kunstparken med det fantastiske operahus m.m..............

Vi parkerer på en stor offentlig parkeringsplads, og er væk lidt over en time, hvorefter vi vender tilbage til en Phoenix, med åbne døre og fuldstændigt endevendt.Alt af værdi er blevet stjålet. Vi græder og knuser, og følesen af evigt uheld, er svær at komme udenom. Vi tilbringer 6 timer på politistationen, med rapportskrivning o.s.v. .Hen på natten forlader vi Valencia for aldrig at komme tilbage. Ud på natten ankommer vi til Peniscola hvor jeg trods træthed ikke får lukket et øje. Her er vi så nu. I hører nærmere..........

Det er længe siden, men af gode grunde

2007-09-28T22:18:00.000+02:00

Da vi har været udenfor internetomraade har vi ikke givet lyd fra os et stykke tid. Da vi har mistet vores telefoner/telefonbog, beder vi alle der gerne engang paa et eller andet tidspunkt vil kontaktes af os, sende deres telefonnumre enten via e-mail paa jkring@gmail eller her på bloggen. Tak. Der vil i løbet af et par dage komme beskrivelser/billeder af den sidste tids oplevelser.....på godt og ondt.

Farvel Valencia

2007-09-15T22:43:00.000+02:00

Kære venner og bekendte, tak for indlæggene på bloggen, men i høj grad tak til skype, hvor vi rigtig får snakket og set vores venner og familie.

Efter lidt over en uges badeferie her ved costa blanca, Valencia er det nu tid til at komme videre. Vi skal lidt længere ned af kysten til et sted der hedder Altea, der håber vi på et lidt mere ungdommeligt rejsemiljø. Vi har været omringet her på campingpladsen af pensionistturister, og selvom de er søde, har det ikke lige været her, at vi har fundet de sjoveste makkere. August har dog fundet en hollandsk dreng, som han har leget med det meste af dagen.Drengen hedder Kasper og August er rigtig glad for mødet. Drengene har også snakket med Anton over skype med billede på, det var også en stor succes. Her ved Valencia, nærmere betegnet Oliva er der superlækre strande, vi har badet og bodysurfet meget, samlet og malet sten og muslingskaller. August har også haft en hel matematikemnedag, det var rigtig skægt. Jeg har lavet boller i karry her til aften til alles store begejstring, men ellers spiser vi mest fisk og kylling om aftenen, til frokost er det som regel baquettes med skinke, spegepølse og tun og til morgenmad kellogsprodukter med youghurt. Dejlig mad som drengene også kan lide. Når vi har været lidt sydligere, kører vi mod Peniscula( det er ikke en joke), en meget spændende by, og derefter til Barcelona, hvor vi skal sondere terrænet og bestille teater- og musikbilletter, inden vores ven Jeppe kommer og besøger os i to uger i oktober, det glæder vi os rigtig meget til.
Det var alt for nu, vi skriver når vi igen er online, håber alle har det godt derhjemme, og at vejret ikke er alt for surt, her er der kl.22.45 ca.26 grader.
Knus og tanker herfra. Hasta la vista.
Kringelingos.

Nu på skype

2007-09-14T14:13:00.000+02:00

Til alle med interesse, så er vi nu oprettet på Skype.

Søg under brugernavnet: jkring1(det kræver at i selv har en skypekonto)

http://skype.com

SPANIEN San Sebastian og Pyrenærene

2007-09-11T23:17:00.000+02:00

Hej igen

Tak for kommentarerne, det er dejligt at høre fra jer!

Denne gang er det Jane der skriver lidt om vores første tid i Spanien.

Jeg har for 11 år siden besøgt byen San Sebastian og husker den som en fantastisk smuk, og på samme tid en afslappende by at være i. Efter den smukke køretur langs kystvejen ind til byen(d. 29/8 - d. 2/9), med atlanterhavet buldrende på den ene side og de bløde Pyrenærer på den anden, samt den kæmpemæssige jesusfigur frontalt ind, ankom vi til " min" gamle campingplads Igueldo. I andet gear op ad den hidtil stejleste stigning og så var vi der..
En hyggelig terrasse camping, med både unge rygsæksrejsende og ældre kulturturister, campingfreaks og vildmarksdyrkere. Her var plads til at slappe af, få lavet en ordentlig camp, holde skole osv.
Drengene fik slået legeteltet op og var glade for den ekstra legeplads. De elsker ellers deres bittesmå værelser på hemsen i fønix, de er sirligt indrettede med flotte opstillinger.
To gange, vovede vi at tage den offentlige bus ned til San Sebastian, det gik i turbofart ned ad bjerget, med hårnålesving og mange passagerer. Drengene syntes det var spændende og ligesom tivoli.
I byen travede vi mange kilometer, og drengene faldt ind i byrytmen, og klarede det hele så fint Et par svømmeture i atlanterhavet blev det også til, og August prøvede sit bodyboard, men der var for vilde bølger og han måtte mod sin vilje give op. Vi fandt også karruseller, mimeartister, legepladser, fortovsrestauranter osv. En super byoplevelse, og et godt sted at begynde vores Spaniens rejse.
Efter lidt rejseudveksling med to spanske herrer, et makkerpar bosiddende på Ibiza, fik Jesper et par gode tips, om nogle gode naturcampingpladser på vejen tværs igennem Pyrenæerne. Makkerparret havde en dejlig væremåde og virkede så flinke, at vi besluttede at følge deres råd, og så pakkede vi endnu en gang Føniks. Lidt sommerfugle i maven, nu skulle vi for alvor igennem Pyrenæerne, godt nok næsten for foden af dem, men alligevel, lige ved siden af, og nogle steder på ruten ligger der toppe som er 1700 - 1800 meter. Here we come...

Drengene nyder kørelivet. Game boy, sjove restesteder, motorens brummen, en sælsom form for harmoni. Kun os fire, et frirum hvor vi flytter os, der bliver snakket og tænkt meget under de til tider lange ryk.

Navarra og Aragon provinserne(d. 2/8 - d. 5/8) :

På en dag nåede vi hele vejen til Jaca, en gammel aragonsk kongeby, med et meget specielt kloster og en meget velbevaret 1000 tals borg.
Men inden vi nåede så langt, gjorde vi holdt i Navarra, ved et kloster : Monasterie de leyre, et 1000 tals benediktiner kloster. Vi røg tilfældigvis med i en spansk rundvisning, hvilket ikke gjorde det hele mere spændende. Jeg må ærligt indrømme at jeg følte mig lidt ansvarlig for det lidt kedelige valg, da jeg havde insisteret på et besøg. Drengene klarede det okay, fandt to spanske drenge, og legede vildere og vildere rundt i krypten, indtil en meget seriøs spansk mand tyssede hjælpsomt og bestemt på dem. Da vi kom op i selve kirken blev vi næsten kvalt, der var den ondeste tykkeste røgelse, samt det hårdeste spartanske look, der var en heftig maskulin power på stedet, og vi ville alle fire gerne ud igen. Så spiste vi en ordentlig omgang frokost og kørte videre..

Ikke langt derfra lå en kunstig opdæmmet turkisblå bjergsø. Her gjorde vi holdt, og drengene og jeg gik ned for at bade. På en eller anden forunderlig måde var jorden porøs og meget svær at gå på, vi kæmpede bravt videre og nåede også ned til søens bred. Her kunne vi ikke løfte vores fødder fra et lerbad af mudder, og vi måtte opgive og kæmpe os tilbage, ak ja sådan er livet også.
Sent om aftenen ankom vi til Jaca, hvor vi kørte op til den anbefalede campingplads. Et meget smukt sted, roligt og med en sød campingchef og familie. Billig restaurent, og bjerge på begge sider af pladsen, og med en fantastisk udsigt over Jacaby.
De par dage vi var i Jaca nød vi. Der blæste godt nok en lidt inaverende sær vind igennem bjergene, men vi kunne se ørne og mus, samt bjerge der bogstavligt talt forsvandt i skyerne. Stedet var meget børnevenligt, med et dejligt legehus, med en masse legesager i. I Jaca gik jeg alene hen for at se en gammel katedral. Her blev jeg især begejstret for en stor Jeanne D`arc statue og et stort billede af Jesus der er blevet taget ned af korset, og Maria Magdalena sidder og holder ham.
Dejlig rolig oplevelse. Jesper og drengene gik istedet på museumsbesøg på den gamle borg. Her så de tinsoldater fra alle verdenskrigene og Spaniens krige, 30.000 ialt. Borgen er den eneste borg i verden som aldrig er blevet erobret, og står derfor særlig flot idag. Dette besøg gjorde stort indtryk på drengene, og de snakkede som to papegøjer bagefter. En tur på legepladsen og så hjem til lejren.

I skolen går det rigtig godt nu. August skriver og øver de små bogstaver, ordlydstræning og ordskrivning. Vi læser en masse, og specielt " Mustafas kiosk ", er et kæmpehit, han kan den allerede udenad, og Sofus er også godt på vej. August er vild med matematik, og han kan lave flere sider om dagen, jeg er imponeret. I det hele taget synes jeg at børnene (og de voksne) er ved at falde mere og mere ind i rejselivet- De er et par seje drenge.

Efter et par gode dage i Jaca besluttede vi os for at køre videre sydpå imod Murillo de Gallego. På vejen dertil besøgte vi endnu et kloster, denne gang et erimitkloster fra 800-tallet. Monesterio Juan de la Peña. Historien fortæller: En ung aragonsk adelsmand var på jagt efter vildsvin i bjergene og så det smukkeste hvide dådyr. Han satte efter dådyret. I den vilde jagt røg hesten og han selv ud over en skrænt. Som ved et mirakel landede hesten med rytter foran en enebohule. Juan mente han havde været vidne til et mirakel, tog tilbage til Jaca, solgte alle ejendele, tog derefter tilbage med hans bror Felix og grundlagde klostret. Klosteret er beliggende, nærmest bygget ind i bjergsiden, og man kan kun forestille sig hvor umuligt det har været at finde. Det var en rigtig god og spændende oplevelse.

Ved aftentide ankommer vi efter 2 timers kørsel, parralelt med den smukke Gallego floden til Murillo de Gallego. Det rene indianerlandskab med rødlige lodrette klippeformationer, som lyste rødt som kobber ved solnedgang. Et mekka for frilluftselskere. Her kunne man klatre, rafte og paraglide etc. Vi boede på en umiddelbart afslappet, ret flippet campingplads, men med en fransk drukmås til campingchef. August og Jesper prøvede at sejle i doppeltkajak ned af hvad man vist godt kan kalde en vild flod. August var med sin dragt, hjælm og vest - stolt som en pave. Drukchefens galskab kuliminerede allerede første aften, hvor han selv og hans kone under stor fanfare servede en stor bakke fuld af reklametingeltangelgaver til drengene, som nærmest troede det var juleaften. Næste dag havde selvsamme campingchef en dårlig dag. Da vi checkede ud råbte og skreg han "merde,merde,merde" som en vanvittig med to store schæferhunde i baren, derefter snød han os for 20 Euro. Han var åbentbart ked af at vi rejste. Oplevelsen af psykochefen, rystede os sjovt nok rigtigt godt sammen som familie. Videre til Valencia

Det var det for denne gang.

Kærlig hilsen
Da´ Krings

Dagbog fra baskerlandet

2007-08-28T11:01:00.000+02:00

Hej alle, hermed lidt dagbogskriveri fra atlanterhavskysten

Håber i alle har det godt! Det har vi!

Fredag d. 17/8

Vi overnattede i nat på en rasteplads nord for Hamborg,herefter kørte vi hele dagen for tidligt på aftenen at campere på en campingplads i den lille flække Alsberg syd for Kassel Bakker. Phoenix havde klaret turen over bakkerne på bedste maner, og min mavefornemmelse blev bedre og bedre efter hver en top vi rundede. Nu er det jo ikke sådan at vi kørte med 100 km/t opad disse bakker hvor mangen biler gennem tiderne er blevet overophedet. Nej, vi kørte ganske sagte i lastbilstogene og engang i mellem følte vi endda at det gik for langsomt.

Lørdag d. 18/8

Fremme i Frankfurt om eftermiddagen – Farfar og Oma skulle besøges, og vi startede hårdt ud med at døbe farfars nyindkøbte motorbåd, en lækker sag, der mest af alt minder om en motorbåd fra en gammel 007-film, blankpoleret og flot – også med 325 HK……! Her var også faster Lise og onkel Klaus, som vi hyggede os rigtigt meget med. Dåben foregik fra en ”tømmerflådecafe” og det gode skibs navn blev ”Miss Behavior”. Jeg fortalte drengene om tiden hvor jeg byggede golfbane i Frankfurt og Jane og jeg talte om Frankfurt, bl.a. som kontrasternes by.

Søndag d. 19/8

August 8 år…..dagen startede vanen tro med fødselsdagssang og gaver på sengen, denne gang i farfar og Omas seng. Herefter hyggede vi os hele formiddagen med de nye gaver(mest de nye gameboy spil). Om eftermiddagen skulle vi så til Hof Trages, farfars nye golfbane. Her havde en masse mennesker med tilknytning til Farfar og Oma spillet årets ”president cup” en golf turnering for sponsorer, venner og specielle medlemmer af klubben. Turen ud til ”hoffet” tager normalt en halv time, men vi formåede at bruge 2½ time på at komme derud, herefter besluttede vi os for at købe en GPS .Turneringen blev afsluttet med en stor fest hvor alle var klædt i rødt og hvidt til dels for at fejre Augusts fødselsdag. Det var et rørende øjeblik da hundrede mennesker rejste sig for at synge ”Happy Birthday” til August. Tyskere kan bare det der med at synge igennem……
”Hof Trages” golfbane er en del af et kæmpe gods(slot), og sidst på aftenen blev vi vist rundt. Både Jane og jeg blev en lille smule benovet, da vi hørte om godsets historie, bl.a. om hvordan Brødrene Grimm i tidernes morgen havde brugt et af stedets huse som sommerresidens og om hvordan de havde siddet og røget muskatnød og fortalt historier. Et utroligt flot og imponerende sted. Dagen sluttede med en lille tur i en af golfbilerne…..det var noget drengene kunne lide.

Mandag d. 20/8

Sove længe, handle ind, på pizzaria, sene nattetimer i køkkenet.

Tirsdag d. 21/8

Jane 35 år……igen fødselsdagsang og gaver på sengen, herefter en tur i zoologisk have hvor de største oplevelser var da tigeren så Sofus, kiggede intenst på ham og slikkede sig om munden. Også selvfølgeligt aberne, det er både trist og enormt underholdende at se menneskeaberne te sig og spille op. Jeg kunne have siddet der i 2 timer bare og ladet mig underholde. Igen sluttede aftenen med sene nattetimer i køkkenet hos Farfar og Oma. Jane fik af August og Sofus bl.a. en skytsengelbamse, som vi med enighed døbte Walther efter at en utrolig sød elektriker som dagen forinden havde repareret vores vinduesviskere, free of charge.
Onsdag d. 22/8

Afgang til Frankrig med nyvasket tøj, klargjort bil og GPS(døbt chefen). Vi ville forsøge at nå så langt ind Frankrig som overhovedet muligt. Vi brugte ”chefen”, som vejviser hvilket først forløbte rigtigt fint; Frankfurt – Strasbourg – Chaumont uden problemer. Da vi så indstillede hende til at finde en speciel adresse i det sydlige Bourgonge område sidst på dagen, blev tingene straks værre. I løbet af natten bragte ”chefen” os ud på nogle voldsomme små bjergveje som ingen ende havde( sådan føltes det i hvert fald). Omkring kl. 4.30 om morgenen nåede vi imidlertidigt målet: Montsauche-les-Settons, en lille flække ved en utrolig smuk sø (Lac de Settons), Vi lagde os til at sove på en p-plads. Vi har senere regnet ud at vi kørte ca. 120 km. med en gennemsnitsfart på 40-50 km/t. for meget, i forhold til hvis vi bare havde taget vejen direkte til Dijon og så derfra videre.
Alting har sin begyndelse, også livet med ”chefen”, hun kan selvfølgelig indstilles efter flere parametre. Det eneste vi havde gjort var at indstille hende på ”forbyd betalingsveje” og undgå ”motorveje”. Lidt dumt da der er masser af motortrafikveje(katagori:motorveje) som i Frankrig er ganske gratis at køre på.

Torsdag d. 23/8

Jeg vågnede lidt i 9 ved en buldren på taget, rent faktisk blev jeg en smule forskrækket!!!!! Regn, regn , regn i stride strømme. Ungerne var også vågne. Jeg vækkede Jane og sagde at vi hellere måtte finde et sted at campere, da jeg ikke orkede at køre endnu en hel dag. Jane var enig, og 5 min derfra fandt vi en skøn plads, som sjovt nok var bestyrret af en dansktalende ejer. Han havde i 70 erne arbejdet på Lindøværftet og boet i Odense i 7 år. Han talte sjovt nok bedre dansk end hans landsmand Prins Henrik.

August fortæller om stedet:
Der var masser af brombær, der var to legepladser hvor vi legede på dem begge to, også måtte jeg gå ned til søen alene !!!!Vi vaskede op, og hyggede os, men vejret var ikke så godt, og der var meget mudret.

Der var en lidt trist stemning i den lille familie……….vi var jo ikke taget til Frankrig for regnvejr.

Vi besluttede os til at tage videre tidligt næste dag. VI VIL HA GODT VEJR OG BADEFERIE.

Fredag d. 24/8

Tidligt op og afgang. Retning Bordeaux. En lang dags kørsel igennem smukke, smukke landskaber, vejret bliver bedre og bedre jo længere sydpå vi kommer. Chefen er godt indstillet og vi kører næsten den direkte vej dog uden at betale en krone i vejafgift. Ankommer kl. ca. 24.00 til Cabreton, en lille Atlanterhavs-surfer-by et par hundrede km. syd for Bordeaux. Vi finder en autocamperparkeringsplads, med ca. 200 andre autocampere og ligger os til at sove.

Lørdag d. 25/8

Vi vågner til Atlanterhavets susen og godt vejr, vi løber alle sammen ned for at se nærmere på hvor vi er havnet, og synet er fantastisk…….kilometervis af strande kun afbrudt at enkelte klippespring, der gør dette sted til et af de steder i verden med den bedste ”surf”. Drengene er vilde, far og mor glade og vi beslutter os for at blive i området i en uges tid for at holde en tiltrængt bade, slappe af ferie. Vi kører lidt sydpå næsten til den Spanske grænse(Bidart), hvor vi finder en dejlig campingplads med badeland og det hele.

Søndag d. 26/8-nu

Vi befinder os i Baskerlandet: kultur(pelote de Basque, lækre omeletter, stolthed m.m.),bade,bade,bade,sol d.v.s hedebølge - 32 C. i skyggen, brune maver og røde
rygge, duften af lavendel og solcreme o.s.v………
Sofus svømmer, August dykker, Jane soler. Alt er fryd og gammen. Om et par dage tager vi til San Sebastian i Spanien(hvor der i øvrigt er filmfestival i starten af september, det glæder jeg mig meget til!), da de franske priser er ved at slå bunden ud af budgettet.

I hører nærmere.

Jesper

Som i nok kan fornemme er det ikke hver dag vi for skrevet på bloggen. Vi vil dog i fremtiden prøve som nu at lave en opsummering af hvad der er sket og hvad vi oplever.

Saa Kom vi endelig afsted

2007-08-20T15:12:00.000+02:00

Hej alle

Saa kom vi endelig afsted!

Efter en lille tur rundt i landet for at sige farvel til venner og familie, er vi nu endelig paa vej. Vi er i skrivende stund i Frankfurt hvor vi besoeger Farfar Peter og Oma Andrea, men inden det er kommet saa vidt er vi allerede blevet nogle er- faringer rigere!

Hermed dagbogen for de sidste par dage.

Torsdag d. 16 august.

Afgang, endeligt paa vej, de sidste forberedelser er gjort, vi har faaet to nye forbrugsbatterier i bilen, to nye(peberede) bagdaek, Phoenix er rengjort og klar.
Vi er fulde af forhaabninger til vores store rejse og drengene jubler, endelig afsted. Det der har füldt vores hoveder det sidste halve aar, dagen hvor vi skulle sige farvel til det trygge og vanlige er nu oprinden. Det er med smil og sommerfugle i maven at vi koerer ud af indkörslen fra Rikke og Michael, som vi har besögt paa südfün.

Jeg er selv meget opstemt af hele situationen, men har vist ikke helt forstaaet at nu er vi virkelig paa vej, ikke blot paa ferie, men at vi rent faktisk skal vaere paa vejene de naeste mange maaneder. Jeg er spaendt paa om Phoenix holder til det hele. Vi har ihvertfald gjort hvad vi kan for at hun er klar til turen: nye bremser, tandrem og lejerne er skiftet, ny kobling, olie skiftet og saa videre. Bare hun nu holder!!! Jeg er godt

Lommen fuld af guld...........

2007-07-30T16:54:00.000+02:00

eller det er nu så meget sagt.
Ihverfald har vi nu fået solgt vores lille hus i Ollerup, og er dermed kommet et stort skridt nærmere eventyret.

"Phoenix"(autocamperen) er i skrivende stund på vej tilbage fra Kroatien, hvor den har været på prøvetur, med Else og William som testdrivere."Phoenix" har efter sigende klaret turen med bravour, dog er den en smule tung når det rigtigt går opad.
Men hvad gør det, når man har "all the time in the world".

Ellers mangler vi kun en halv snes møder ved diverse offentlige instanser, og så er det afsted.

Vi regner med at forlade Danmark ca. d. 15. august.

Indtil da står der familie/venne besøg på programmet.

Og det var så det for denne gang

Tiden nærmer sig

2007-06-15T01:07:00.000+02:00

Hej alle mand!!!

Der vil gå en rum tid før vi rejser, da vi først skal have solgt vores hus i Ollerup.
Når tiden nærmer sig vil vi selvfølgelig nævne det her. Der er i skrivende stund præcis tyve dage til vores orlov starter, og vi glæder os selvfølgeligt meget.
Tiden lige nu går med arbejde, forberedelse til turen og salg af "Lærkebo".
Phoenix(dukatoen) er lige gået igennem syn og skal så igennem et større check inden vi drager afsted.

Indtil til næste gang!

Jesper

Velkommen

2007-06-08T21:34:00.000+02:00

Velkommen til vores side, hvor vi det kommende år vil fortælle interresserede om vores oplevelser på vores kommende autocamper-rejse i Europa.

Facts:

Vi er August Pepe 8 år, Sofus Vincent 4 år, Jane(mor) og Jesper(far).

Autocamperen vi skal rejse i er en ældre, men dog nyrenoveret Fiat Dukato Concorde 2,5 diesel fra 1992.(Phoenix III)

Vi har med vilje ikke lavet en velovervejet rejseplan......da vi hellere vil lade eventyret råde!!!

Dog har vi ønsker om at tilbringe en del tid i Sydeuropa, og især Portugal og Sydspanien ligger på vores ønskeliste. Turen vil desuden gå over Frankfurt og sikkert også over Paris, Gallien og Baskerlandet.